|
30-09-2008
Medlemskab udvider lokalnetværket
Vi har deltaget i et inspirations- og netværksmøde, hvor vi mødte andre medlemmer af foreningen. Lystrup er en by i rivende udvikling og aparte er blevet medlem af Lystrup Erhverv, der arbejder på mange fronter for at synliggøre Lystrup og gøre byen endnu mere attraktiv at bo og arbejde i. Erhvervsforeningens vision er at udvikle en bymidte med et oplevelses- og sanserum, der forbinder og samler Lystrup by. Erhvervsforeningen arbejder også på udviklingen af en Byportal. Store visionære planer for en satellitby med knap 10.000 indbyggere. Planer som aparte gerne vil være med til at sætte sit fingeraftryk på og det åbner et medlemskab af Erhvervsforeningen for. Fra vores vinduer på bureauet kan vi se den konstante aktivitet fra entreprenørmaskiner, der udvider industrikvarteret med endnu flere spændende virksomheder, som har set fordelen i at have motorvejen lige ved døren. aparte vil gerne være synlig over for de lokale virksomheder
og det gør vi bedst ved at deltage, netværke og samarbejde på tværs
af faggrænser og knowhow.
|
||